Santorum er mere missionær end politiker

Af David Trads 7

BOSTON – 7.1.12: Rick Santorum, øjeblikkets komet i det republikanske primærvalg, er så ekstrem i sine religiøse synspunkter, at han får George W. Bush til at ligne en tvivler.

En af hans egne rådgivere har udtalt, at han er en katolsk missionær , som tilfældigvis også er politiker. Poul Høi, min gode kollega, siger i mit radioprogram, at Santorum er en katolik, som de fandtes på pave Urbans tid under de kristne korstog for tusind år siden. De fleste amerikanske iagttagere er enige om, at hans stærke religiøse tro er en afgørende hindring for, at han kan ende som republikansk præsidentkandidat. Han er bare for far out.

Jeg har under de seneste måneders republikanske debatter også hæftet mig ved Santorums rent ud sagt ekstreme – også efter amerikanske forhold – holdninger på den sociale værdipolitik. Her er de fem vigtigste årsager til, at kometens politik på det moralske område bør overstige vores interesse for hans øvrige politik:

For det første – familien står over alt

I sin bog – ’It Takes a Family’ fra 2005 – fastslår Santorum, at familien, ikke det enkelte individ, er fundamentet for alt andet. Synspunktet er klassisk for de mest troende amerikanere – genfødte kristne, evangelister – hvor far, mor og børn er den centrale enhed i samfundet. Ægteskab – indlysende kun mellem en mand og en kvinde, fordi det står i Det Gamle Testamente – er skabt for at have ”et stabilt udgangspunkt for at opfostre børn” og ikke ”fordi folk kan lide at være sammen og have det sjovt.” Han lever selv op til det: Gift med sin ungdomskæreste, som han har seks børn med.

For det andet – Santorum er arg modstander af prævention

Et af USA’s største problemer er teenage-graviditeter, men måden at hindre dem på er ifølge Santorum ikke nemmere adgang til prævention, men derimod at moralisere. Sex, mener kandidaten, er noget, man har for at få børn – og hvis man ikke skal have børn, så skal man lade være med at gå i seng med nogen. Prævention i alle dens former – kondomer, p-piller, fortrydelsespiller – er ”farlige”, fordi det ”giver tilladelse til at gøre ting i en seksuel sammenhæng, som er modsat af, hvordan ting burde være.” Det, han mener, er, at prævention er en ’præventivt drab’ på et menneske.

For det tredje – abort er altid drab

Et er prævention – noget helt andet og endnu værre i Santorums univers er abort. Livet er Guds værk, det er helligt, begynder ved undfangelsen, og mennesker må aldrig gribe ind i Skaberens ønsker. Der er ingen undtagelser i kandidatens verden – selv ikke efter voldtægt eller for den sags skyld incest – for Vorherre har altid en mening med det, som sker. Læger, der gennemfører abort, bør i fængsel. Santorum og hustru følger selv deres egen moral – og undlod at få en abort, da de i 1996 fik at vide, at deres ufødte barn var dødeligt syg. Hustruen fødte barnet, som døde umiddelbart efter fødsel. Gud har en mening med alt.

For det  fjerde – homoseksualitet er afskyeligt

Det er uklart, om Santorum stadig mener, at sex mellem mænd er direkte sammenligneligt med sex mellem et menneske og et dyr, men det er tæt på. Han har eksempelvis sagt, at når man tillader homoseksuelle at have sex, så ’bevæger man sig ind på en slidske, der giver ret til bigami, polygami, incest, utroskab, hvad-som-helst.’ Kandidaten er selvsagt også modstander af homoseksuelles ret til at blive gift – og han vil genindføre forbuddet mod at lade bøsser og lesbiske være soldater i den amerikanske hær. Det er alt sammen udtryk for et farligt moralsk forfald, som han vil bremse.

For det femte – kirken er bedst til social politik

Den kristne tro – protestantisk eller som i Santorums tilfælde katolicisme – bør være basis for al social politik. Socialarbejdere i traditionel forstand er en del af problemet, mens præster er selve nøglen til løsningen på alle sociale problemer. Kandidatens grundholdning er, at Amerika først bliver stort igen, når familien står sammen, når den går i kirke mindst hver søndag, og når den foretrukne læsning bliver bibelen. Af samme årsag er han tilhænger af, at de midler, der bruges på socialhjælp, bør kanaliseres over til kirker og væk fra det offentlige.

DAVID TRADS

Følg også David Trads her:

’GLOBUS – USA’ på Radio24syv’

TWITTER

FACEBOOK

 

7 kommentarer RSS

  1. Af Erik T

    -

    Huntsman og Romney er også “klassiske kristne”, men er på ingen måde “fremfusende” i deres kristne tro. Selv i de fundamentalistiske stater m.h.t. kristendom er de påfaldende moderate i deres udtalelser i modsætning til Santorum, der formentlig skræmmer alle midtvælgerne væk. Tilsyneladende er vælgerne ved at vænne sig til, at Romney er mormon, hvilket ikke var tilfældet ved sidste nominerings valg for 4 år siden.

  2. Af Michael K

    -

    For et andet syn på Santorum, læs da Jarl Cordua

    http://jarlcordua.dk/2012/01/07/rapport-fra-new-hampshire/

  3. Af Henrik P.

    -

    Og hvad fortæller det om amerikanerne, at sådan en mand har en reel chance for at blive præsident?

    Det er lige før man glæder sig over, at Kina er ved at overtage USA’s status som verdens supermagt.

  4. Af Christian Bøgekjær

    -

    Dette her et dybt problematisk for USA. Som veteran fra Afghanistan, og af den personlige holdning at vi i vesten, og ikke mindst USA, står for noget godt, demokratisk og tolerant, er dette en fremstrakt langefinger i ansigtet på os. Den politik som Santorum står for, er ikke langt fra det som vi bekæmper hos Taleban i Afghanistan. Det er en afskyelige blanding af religion og politik, der ikke er fundamentet i et sekulært styre som vi ellers har i vesten, og endda en del lande i mellemøsten, som ellers synes at være forgangsmodel for netop det modsatte.
    At der findes mennesker i verdens største demokrati der kan fatte sympati for hans synspunkter, synes svært at begribe. Een ting er at religion i USA fylder en del mere end det gør i Europa, men at det nu drejer sig om ekstreme holdninger er uhyggeligt. Man kan kun håbe på at den store, fornuftige del af befolkningen ikke lader sig lokke af det polerede ydre, og det alternativ til Barak Obama han er. Mitt Romney, som man bør huske også er hardline-religiøs, er trods alt stadig mindre kontroversiel. Men det forekommer mig at det republikanske parti er repræsenteret ved nogle uhyggelige mørkemænd. Hvor er Reagan og endda Nixon typerne, der trods især sidstnævntes fejl, stadig var “blå” politikere og som stod for frie og demokratiske værdier – hvad end man er enig i deres økonomiske, finansielle og udenrigspolitiske dagsorden.

    Skulle Santorum vinde valget og, gud forbyde det, lede landet, ville det svare til at vi kunne lade Iran og Pakistan sende styrker til USA for at kæmpe for frihed og demokrati. Dette sagt provokerende, men er vi ikke derhenne af i en vis forstand?

  5. Af Bjarke Larsen

    -

    Det er meget rammende, at Politikens At Tænke Sig har omdøbt manden til Sanatorium.

  6. Af Bjarke L

    -

    @Erik T, som siger ” Huntsman og Romney er også “klassiske kristne” “.

    Nej, de er ikke klassisk kristne, de er mormoner. På samme måde som kristne ikke er jøder, så er mormoner heller ikke kristne.

    Det er en stor forskel. Det er også noget der muligvis gør, at skulle Romney vinde nomineringen, så vil han stadig komme til at mangle stemmer i svingstater han skal bruge.

  7. Af Mark Pedersen

    -

    Enig med Bjarke – Huntsman og Romney er ikke kristne.
    Når det så er sagt, så ser jeg gerne Romney vinde nomineringen, fordi han er meget mere “electable” i brede kredse end Santorum er….desværre.
    Alt andet end Obama – med Ron Paul som undtagelsen herfor!

Kommentarer er lukket.