Præsidenten bestemmer selvfølgelig ikke alt

Af David Trads 6

BUENOS AIRES – 2.1.12: Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og en af Danmarks førende USA-eksperter, synes, at jeg overdrev en anelse, da jeg i går på min blog kaldte præsidentvalget for ”altafgørende.” Han skrev til mig:

”Jeg skal være den sidste til at hævde, at amerikanske præsidentvalg er uinteressante eller uvigtige, men at kalde præsidentvalgene “altafgørende” er at medvirke til den overdrevne fokus på enkeltpersonerne, der får medierne til at underdrive de mere strukturelle faktorer (hvem har flertallet i kongressens kamre? hvad er den økonomiske vækst?”

Kurrild-Klitgaard har (næsten) ret: USAs præsident bestemmer selvfølgelig ikke alt i sit land – men han bestemmer meget og mest!

Først begrænsningerne på hans magt:

Amerikas forfatning har indrettet det politiske system på en måde, der netop hindrer, at en præsident – som en europæisk konge for et par hundrede år siden – kan bestemme alt alene. Alle forslag, der betyder noget, skal også have flertal i såvel Repræsentanternes Hus (hvor hver delstat har mandater efter dets indbyggertal) som Senatet (hvor hver delstat uanset størrelse har to medlemmer).

Det er sjældent, at samme parti har flertal i begge Kongressens kamre og Det Hvide Hus på en og samme tid – og selv når det har det, stemmer folkevalgte langtfra nødvendigvis partiloyalt. Lokalt valgte senatorer og repræsentanter er ofte mere tro mod de interesser, de er valgt af, end mod en præsident – uagtet at de er partifæller. Præsidenten skal derfor mestre at samarbejde med Kongressen for at få succes.

Så til hans enorme styrke:

Præsidenten er altid USAs mest kendte og næsten altid også mest respekterede politiker. Det er ham, der sætter dagsordenen – fordi han er den eneste, der har en talestol (især via tv), som rigtigt mange lytter til. Ofte forsøger ledende politikere i Kongressen – især speakeren i Repræsentanternes Hus – at udfordre præsidentens domæne, men sjældent med held i ret lang til. Amerikanerne opfatter ganske enkelt præsidenten som den CEO – administrerende direktør – som de har ansat til at drive butikken, indtil de måtte vælge selv at skifte ham ud ved et valg.

Intet sted er præsidentens styrke større end i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det er præsidenten, som tegner USA ud ad til, og det er ham, der eksempelvis kan erklære krig. Kongressen kan gøre livet surt for ham – eksempelvis ved at afvise at bevilge de nødvendige penge til at drive en krig videre for – men det tør de sjældent, fordi amerikanerne igen opfatter det som deres CEOs ret.

Selv om Kurrild-Klitgaard kommer med en væsentlig pointe – og langt hen ad vejen har ret – så fastholder jeg alligevel, at USAs præsidentvalg er ”altafgørende”. For selv om der er begrænsninger på hans magt, så er den kurs, han anlægger, fuldkommen entydigt afgørende for den politik, som resten af verden – inklusive Danmark – ender med at føre. Det tror jeg i øvrigt, at professoren er enig i.

David Trads

Følg også David Trads her:

FACEBOOK

TWITTER

‘GLOBUS – USA’ på Radio24syv

 

 

 

6 kommentarer RSS

  1. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    Fint–tak …;-)

  2. Af Claus Sønderkøge

    -

    Det hører dog med til historien at partierne i alt væsentligt er enige, Ronald Reagan mente i omkring 80% af tilfældene. I de senere år har den religiøse fundamentalisme nok fået så kraftigt et tag at enighed og forståelse er blevet en del mindre.

    Der hvor præsidenten nok har mest magt er ved udpegelsen af højesteretsdommere. Det diskuteres sjældent da det jo er en svær analyserbar størrelse og stridende mod demokratiets grundprincipper.

    Det er som bekendt ikke præsident Johnson som bør krediteres for indførelse af almindelig valgret i USA. Det var en højesteretsdom. Det samme ser vi forøvrigt i Tyskland og omkring international ret.

    Claus Sønderkøge
    7990 Øster Assels, Mors
    http://www.bridgefiles.net
    csdenmark@gmail.com
    Skype: csdenmark

  3. Af Simon Andersen

    -

    “Det er præsidenten, som tegner USA ud ad til, og det er ham, der eksempelvis kan erklære krig.”

    Det er ikke rigtigt.

    Ifølge Article 1, Section 8 i USAs forfatning har kongressen retten til at erklære krig. Krig bliver ofte erklære på opfordring fra præsidenten.

  4. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    Og det er også kun senatet, der kan ratificere internationale traktater–som f.eks. Kyoto-protokollen, der blev afvist af 96 af 100 medlemmer af senatet efter at Al Gore som vicepræsident havde underskrevet den på vegne af præsident Clinton. De ville begge gerne have set Kyoto realiseret, men uanset hvad de havde gjort, var den ikke kommet igennem senatet–og dermed blev den i realiteten heller aldrig bindende for resten af verden.

    Det er også kun Senatet, der kan effektuere udnævnelse af ministre og højesteretsdommere, samt ambassadører m.v. Dem kan præsidenten kun nominere. Som mange præsidenter har oplevet (Obama, Bush Jr., Clinton, Bush Sr., Reagan m.fl.), inklusive nok så stærke, kan ingen præsident være sikker på at få sine nominerede igennem, selv ikke når hans eget parti har flertallet.

    Og det er kun Repræsentanternes Hus, der kan vedtage forbundsstatens budget …

    Så uanset hvor megen dagsordenssættende, symbolsk og retorisk magt en præsident måtte have, så er den altså ikke så “entydigt afgørende” eller “altafgørende”, hverken formelt eller i praksis.

    Men det er naturligvis ikke det samme som, at den ikke er stor eller vigtig.

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    Utroligt, men sikkert sandt, Kurrild-Klitgaard, du er en vidende mand – næppe nogen viis. Hvad så med disse her boykots, som kan lede op til en krig eller følger som et efterspil i årtier: Hvem, hvad og hvordan vedtager man dem?

    Ulf Timmermann
    Hangzhou

  6. Af Peter Hoffmann

    -

    Spørgsmål:
    Men ligesom kongressen kan nedstemme præsidenten, har præsidenten så ikke også vetoret på forslag fra kongressens to kamre? Jeg mener da i hvert fald, at have læst at Obama utallige gange har truet med at stemme veto på forslag fra senatet og repræsentanternes hus, som vist begge er styret af republikanere…?

    bedste hilsner (og tak for den tætte dækning af Iowa ;-) )
    Peter H
    Aarhus

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info