Derfor er USAs valg altid altafgørende

Af David Trads 20

BUENOS AIRES – 1.1.12: Jeg ved godt, at den globale verdensorden, som vi har nydt stor fordel af, er under stor forandring, fordi Kina, Indien og andre nystærke økonomier oplever dramatisk vækst – men der er alligevel ikke noget, som er mere vigtigt end, hvem der bestemmer i Amerika:

USA er fortsat klart verdens største økonomi – næsten tre gange så stor som den næststørste. USA er stadig klodens suverænt stærkeste militær – bruger flere penge på dets forsvar end alle andre nationer tilsammen. USA er uden konkurrence jordens største politisk magt – opbygget gennem stærke alliancer over alt. USA har ubestrideligt verdens bedste universiteter – tænk på Yale, Harvard, Stanford. USA opfinder stadig de produkter, som resten af verden efterspørger – facebook, google, iPads.

Kombinationen af alle disse fordele gør, at den muskel, som den amerikanske præsident besidder, er så meget, meget, meget stærkere end alle andre stats- og regeringschefer. De beslutninger, som manden i Det Hvide Hus træffer, påvirker alle andre kontinenter og nationer – for hvad enten han beslutter sig for at agere eller for at lade være i en given situation, så er resten af os tvunget til at rette ind.

Lad mig give et enkelt eksempel:

Verden ville formentlig have set dramatisk anderledes ud, hvis Al Gore havde indtaget Det Hvide Hus i januar 2001 i stedet for George W. Bush. Gore ville utvivlsomt også have angrebet og sikkert også invaderet Afghanistan efter 9-11, men han ville med næsten sikkerhed aldrig have iværksat Irak-invasionen, og han ville aldrig have gået med til de former for tortur, som Bush sanktionerede. Med Gore som præsident ville det danske Folketing derfor aldrig have været blevet splittet, som det blev, da Anders Fogh Rasmussen krævede, at Danmark skulle bidrage helt i front under Irak-krigen – al den stund at vi aldrig var blevet spurgt om det, fordi invasionen aldrig ville have fundet sted. Al den uro, der er lige nu i Folketinget, om, hvorvidt danske soldater måske, måske ikke, har bidraget til overgreb mod irakere, ville heller ikke eksistere – og Søren Gade, Jakob Winther og en helt masse andre ville heller ikke behøve bekymre sig om retslige efterspil.

Det er præcist derfor, at USAs valg altid er så altafgørende – for det, som en amerikansk præsident vælger at gøre, ender alle andre, også danske regeringer, altid med at skulle forholde sig til. Danmarks udenrigspolitik formes langt mere af, hvem der er USAs præsident end af hvem der statsminister i København. Det er også derfor, at danske medier – ikke mindst Berlingske – følger præsidentvalget utroligt tæt. Udfaldet af valget i november i år er simpelthen lige så afgørende for Danmark som folketingsvalget i fjor – for økonomien, for sikkerheden, for folkestyret.

Præsidentvalget er tirsdag den 6. november. Barack Obama genopstiller selvfølgelig. Republikanerne er i fuld gang med at vælge deres kandidat. Der er en verden til forskel på, om præsidenten i USA er en demokrat eller en republikaner – og meningsmålingerne viser os, at valget er helt åbent. Måske får Obama en periode mere. Måske sejrer en republikaner. Jeg ved med sikkerhed godt, hvem den danske regering foretrækker – selv om den selvfølgelig ikke siger det højt – for livet vil være så meget nemmere for Thorning-Schmidt & Co, hvis Obama fortsætter. Hans grundholdninger er ganske enkelt meget tættere på de danske end en republikaner.

Hvis en republikaner vinder, risikerer den danske regering – og alle andre i øvrigt – at blive tvunget ud i vanskelige valg, som minder om dem, der splittede Europa under Bush: De republikanske kandidater har de seneste uger sagt, at de afskyr FN (som Europa elsker); at de er villige til at gå i krig mod Iran (som Europa frygter); at de synes, at visse former for tortur er helt ok (som Europa foragter); og at de vil stå bag Israel uanset hvad i Mellemøsten-forhandlinger (som Europa tvivler på) – og der er meget mere af samme slags.

Fra og med på tirsdag – den 3. januar – er det alvor. I Iowa, en konservativ delstat i Midtvesten, holder Republikanerne deres første primærvalg. Ugen efter rykker kampagnen til New Hampshire, en typisk midtsøgende delstat på østkysten. Det bliver helt ekstremt spændende…og jeg lover at dække det så tæt som muligt.

DAVID TRADS

—-

Følg også David Trads her:

FACEBOOK

TWITTER

‘GLOBUS – USA’ på Radio24syv

20 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Jakobsen

    -

    Kunne være befriende med korrespondenter der ikke altid leflede for demokraterne.

  2. Af David Trads

    -

    Kære Jesper Jakobsen,

    Jeg synes nu ikke, at jeg lefler for Demokraterne. Derimod beskriver jeg blot, hvor afgørende stor en forskel, der er på, om en demokrat eller en republikaner sidder i Det Hvide Hus.

    vh

    David

  3. Af Robert Hintze

    -

    Holdkæft hvor det typisk mainstream pladder.. Ron Paul er republikaner og fører faktisk i meningsmålingerne i Iowa lige nu.. Og hans politik er lige stik imod ALT det denne amatørjournalist skriver i sin artikel.. Han er imod tortur, imod USA krigene – Alle sammen, herunder en mulig krig imod Iran. Han er imod politistaten og mest af alt er han imod Federal Reserve Bank og ønsker at nedlægge den. – Se at få en sådan mand til magten ville redde verden for mange pinsler.

  4. Af Michael Sjøberg

    -

    @David Trads

    Du helgenkårer Al Gore…og efter en lille surftur på Google kom der sjovt nok det modsatte af din påstand frem:

    In his book Against All Enemies: Inside America’s War on Terror,” Richard Clarke, former Clinton “counter-terrorism” official, recalls the objections of a White House lawyer to a proposed rendition because it broke international laws. Then-Vice President Al Gore laughed at the objection and said, “That’s a no-brainer. Of course it’s a violation of international law. That’s why it’s a covert action. The guy is a terrorist. Go grab his ass.”

    It’s true that renditions took a leap with Bush, who blatantly advertised that the U.S. was kidnapping people off the streets and torturing them. But as Clarke’s story reveals, renditions were the norm—a “no-brainer”—under Clinton. The main difference with Bush is that Clinton kept it mostly “covert”—and now Obama is going back to the “don’t tell–just do it” policy on renditions. Or as Walter Slocombe, Clinton’s undersecretary of defense, once put it, the only difference between Democratic and Republican rendition is that Democrats “drilled holes in the boxes” (as recounted by Reuel Marc Gerecht, former CIA officer, in a 12/13/08 New York Times op-ed piece titled “Out of Sight”).

    The Law of Unintended Consequences….?

    Mvh
    Michael Sjøberg
    Padborg

  5. Af Poul Gottlieb Jacobsen

    -

    Udemaerket skrevet, og vi kan kun haabe at socialisten Obama IKKE bliver genvalgt. Goer han det betyder det at alle deltids arbejdende kun maa arbejde 25 timer om ugen, ellers SKAL firmaet betale sygeforsikring eller betale en boede. Og hvorfor det? Ja den ObamaCare lov som rammer mere og klart giver mere statskontrol, som er helt i linie med den Statsstyrende politik af Obama og hans ilk.

  6. Af Claus Sønderkøge

    -

    Ja Trads – denne artikel ville have haft mening i år 2000 og tidligere men ikke længere.

    USAs magtbase er helt afhængig af landets økonomi som igen er afhængig af at dollaren er international reserve-valuta. Jeg forstår derfor godt at de fik morgenkrydderen galt i halsen for et par dage siden da de vågnede op til budskabet om et kinesisk-japansk valutasamarbejde der handlede om at skabe en international reserve-valuta.

    Det kommer som bekendt oveni problemerne med de for USAs teknologi afgørende metaller, sjældne jordarter. Det er Kina som indtil videre sidder herpå og derfor bestemmer hvad USAs teknologi skal koste.

    Krigene Trads, hvad med dem? Irak blev til et voldeligt og religiøst morads. Landet udnævner USAs sidste dag til deres frihedsdag. Afghanistan og Vietnam blev tabte krige. USA er smidt ud af Syd-amerika. USA havde ikke råd til at bruge sit militær i Libyen og resultatet blev så herefter. Hvis man ikke kan få rejsning hjælper potensen ikke så forfærdelig meget.

    Efter Washingtons meddelelse om krig mod information og Wikileaks er de af dig benævnte elite-universiteter som bekendt alle blevet omdannet til fordummelsesanstalter.

    Nej Trads – det er ikke længere vigtigt hvem der er ypperste-præst i Washington. Det er langt vigtigere om Xi Ping kan finde et fornuftigt samarbejde med Australien, Japan og Indonesien.

    Claus Sønderkøge
    7990 Øster Assels, Mors
    http://www.bridgefiles.net
    csdenmark@gmail.com
    Skype: csdenmark

  7. Af Bjarne Petersen

    -

    Ja, valgkampen i USA er begyndt, så nu skal vi hører på det et helt år inden den næste præsident tiltræder, hver aften nye historier om den ene og den anden, det kommer til at fylde så meget at vi får kvalme IGEN.
    Ved godt at USA er verdens “største land”, men hvorfor skal vi dog hører et helt års valgkamp der når vi lige selv har haft det samme her i kongeriget.
    Vi hører ikke nær det samme om valget i Tyskland, og set i lyset af at Tyskland er vores nabo, største samarbejdspartner, samhandler osv…er det fordi det er sjovere at være journalist i USA end Tyskland.
    Kunne de ikke bare fortælle os når det er slut hvem der blev USa’s 45ernde ( 44 ) præsident eller hvad de nu er nået til ( No 22 og 24 var samme mand )

  8. Af . vangkilde

    -

    Mener David Trads, at Fogh var bekendt med G.Buch
    regeringens sanktionerede anvendelse af tortur,når
    jeg skal tolke dit indlæg, eller havde Fogh sin egen
    dagsorden og ambitioner for EU og NATO.

  9. Af Ulf Timmermann

    -

    Det er sandt, Sønderkøge.

    Men, selv foruden, kan en amerikansk valgkamp ikke ophidse mig, jeg er en slags ”en af dem”, af de vel omkring 50% af amerikanerne, som den, i overført betydning, heller ikke kan trække til stemmeurnen. Amerika besidder, som andre lande, en inerti – jeg har ikke set eksempler på amerikanske præsidenter, der har kunnet ”over-rule” den.

    Vietnam-krigen er måske det klareste eksempel: Finansieret, udrustet og direkte ført, fra Truman og frem, af 4 amerikanske præsidenter, 2 fra hvert parti – siden fulgt af en 20-års boykot af Vietnam, under endnu 4 præsidenter, atter 2 fra hvert parti.

    Selv for Danmarks vedkommende kan jeg ikke se, at det gør nogen forskel: ”Vi er med Jer hele vejen”.

    Ulf Timmermann
    Hangzhou

  10. Af Kurt Wissendorf

    -

    Trads har på godt og ondt ret i, at USA stadig er det vigtigste land i verden, derfor er det helt afgørende, at amerikanerne vælger den rigtige præsident. Se også FB-siden “Det er ikke ligegyldigt, hvem der er præsident i USA”.

  11. Af Michael Clausen

    -

    Jeg er enig i kritikken af, at der er en bias til fordel for demokraterne i artiklen. Et eksempel på, at det er en uomtvistelig fordel for Europa (og resten af verden) at have en republikaner i det Hvide Hus er spørgsmålet om frihandel. Her er republikanerne over en bred kam FOR frihandel, mens demokraterne derimod er imod frihandel og i stedet går ind for en protektionistisk handelspolitik, der beskytter egen industri og eget landbrug. Ville artiklen ikke have været mere balanceret, hvis en sådan pointe havde været inddraget? Desuden er det for simpelt at sidestille republikanske kandidaters udenrigspolitik med neokonservatismen, som det implicit sker i artiklen. De mange europæere, der tilsyneladende ønsker et mere tilbageholdende USA, kan også finde dette ønske opfyldt hos nogle af de republikanske kandidater, der ønsker en mere isolationistisk udenrigspolitik end den neokonservative linje under Bush.

  12. Af Tom Clark

    -

    Ret så enig med Sønderkøge og Timmerman, og jeg kan ikke en gang sige, at jeg som Amerikaner er skuffet over Obama. Mens mange af mine danske venner festede da han vandt valget, ventede jeg på at se hvorvidt hans valgløfter om “change” og “hope” ville blive omsat til noget konkret. Han har klart demonstreret, at han var manden til at udvide krigene i Afg/Pak og nu Yemen, herunder med en stærk stigning i brugen af drones som primært har dræbt tusinder af uskyldige. Obama har blæst på magtens tredeling ved at dræbe folk -herunder amerikanere- uden retssag eller beviser for deres skyld. Og nu har han sat sit navn på en lov, som gør USAs Bill of Rights til et værdiløst dokument. NDAA (national défense authorization act) betyder, at nu også amerikanske borgere kan arresteres hvor som helst i verdenen og fængsles i ubestemt tid, uden anklage og ret til en retssag. Velkommen i klubben, vil mange fangere i Baghram og Abu Ghraib nok sige.
    Når alt det er sagt kan det muligvis alligevel have en betydning om det er Obama eller en af idioterne fra GOP som vinder valget; gingrich og Romney vil formentlig gå i krig med Israel mod Iran uden at blinke, mens Obama vil tøve lidt mere. I sidste ende bejler de alle til AIPAC og resten af det israelske lobby i USA, og det er det afgørende i dette spørgsmål – ikke kandidaternes partifarve.
    Mvh Tom Clark
    Sortemosevej 189
    Herlev, Danmark

  13. Af Det er en skrøne, at USA bruger mere på militær end resten af verden. Tjek facts, fx her http://www.globalsecurity.org/military/world/spending.htm Jimmy

    -

    Det er en skrøne, at USA bruger mere på forsvar end alle andre lande tilsammen. USA bruger meget, men præcision frem for overdrivelser er at foretrække. Ifølge eksempelvis denne kilde http://www.globalsecurity.org/military/world/spending.htm står USA for 34% af al “military spending”. Lignende procenter findes i en lang række andre opgørelser. Der er langt op til 50%

  14. Af Ulf Timmermann

    -

    Gælder den regel, eller gælder den ikke, at vi står frem med navns nævnelse, for- og familienavn, og bosted?

    Ulf Timmermann
    Hangzhou, Kina
    Født i Gram, Sønderjylland, d. 9. oktober 1950

  15. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Trads: Du glemmer en helt afgørende faktor i USA’s magt.
    Kina og USA producerer fødevarer i samme størrelsesorden; men Kina bruger 500 mio mennesker, hvor USA bruger under 1 mio – til at lave det samme.
    Rusland kunne godt lave mere; men det kan de så ikke alligevel, fordi de aldrig kan få hentet det ude på stepperne.

    Altså USA sidder måske ikke på pengekassen; men de har et fast greb om MADKASSEN.
    Når USA smider 40% af sin majsproduktion væk og ud i biobrændsel så er det stedet at henvende sig når maven knurrer.

  16. Af Finn Thøgersen

    -

    Tja, det er typisk at demokrater mener Gore ikke var gået ind i Iraq. Problemet er bare at Saddam var et fast punkt på “det MÅ der gøres noget ved” listen i hele Clinton perioden, det eneste der manglede var en god anledning.
    Det store problem var at det i løbet af 2002 blev fuldstændigt klart at sanktionerne (Oil for Food osv) mod Saddam regimet ikke ville overleve længe, primært fordi Frankrig, Rusland og Kina ikke kunne vente med at gå fra tuskhandel til big business.

    Post 9/11 er den eneste grund til angribe Iraq nok at der er større fisk på bedding, formodentligt Iran…

  17. Af Anders Chan-Tidemann

    -

    Som en Dansker der har boet i New York i over 15 år, så er det svært for mig at forstå Danskere der på nogen måde har en positiv indstilling over for Republikanerne. Magen til gift-yngel skal man lede længe efter. De er simpelthen ikke demokratiske i natur, og gør alt for at undertrykke vælgere (læs: sorte og fattige) som de ikke mener vil stemme på dem. De forsøger totalt at nedbryde velfærdsstaten og f.eks sætte ældre til at købe privat forsikring på det åbne marked (med et tilskud i form af en voucher) istedet for at tilbyde medicare – et system der forsikrer ældre over 65. Vi ved alle at ældre er mere syge end yngre, samt har et forringet indtjenings potentiale, så det vil utvivlsomt betyde at kun de ældre med (MANGE) penge har råd til at forsikre sig.

    Tilgengæld synes Republikanere at militær budgettet skal op, og at USA’s militær skal have mindst en krig at tage sig af hele tiden. Ikke just hvad man vil kalde Danske værdier.

    Obama har været en skuffelse fordi han så ofte har mødt disse nærmest ny-fascister på over halvvejen. Folk som har brugt reglerne i senatet til at blokere for stort set alt Obama er kommet med. Ja, det er inden for demokratiets regler, men det er kun i deres egen interesse, ikke i nationens, den Amerikanske økonomis og dermed verdens interesse. De har ingen skrupler – ALT er ok for at få magten. Obama’s politik har derfor været meget mere til højre end hans vælgere egentlig ønskede, og det gør ham sårbar til valget for folk er vrede over hans kapitulation.

    Men når det så er sagt så vær sikker på en ting: Romney er mere stueren end idioten og forbryderen George W. Bush, men han skal stadig servicere et bag land og et tea-party der virkeligt har fået alle rotterne ud af rotte hullerne, så selv hvis han er Mr. Nice Guy så vil han være forpligtet til at levere varen. Og Danmark kommer til at betale en pris for det også, ligesom Danmark gjorde sidst. En grim pris. Så det sidste folk med fri adgang til hospitaler, læger, uddannelse, et nogenlunde fredeligt militær samt en ide om at det er ok at forbedre den generelle infrastruktur i landet, at AK-47′ere ikke skal flyde rundt i gaderne, at private virksomheder ikke skal have lov til at finansiere valgkampagner i hemmelighed, og andre af de syge holdninger Republikanere stiller op med, så ønsk ikke en Republikansk sejr.

    Og P.S: Alle der læser dette indslag og konkluderer at jeg er venstre-orienteret har ret: Sidst jeg stemte i et Dansk valg stemte jeg på…Venstre.

  18. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @David Trads: Er “_alt_afgørende” måske ikke lige at stramme den? Jeg skal være den sidste til at hævde, at amerikanske præsidentvalg er uinteressante eller uvigtige, men at kalde præsidentvalgene “_alt_afgørende” er at medvirke til den overdrevne fokus på enkeltpersonerne, der får medierne til at underdrive de mere strukturelle faktorer (hvem har flertallet i kongressens kamre? hvad er den økonomiske vækst? o.s.v.). Faktisk er Al Gore et meget godt eksempel: Han underskrev på USA’s vegne Kyoto-protokollen–men det var 96 medlemmer af senatet (inkl. samtlige Demokrater), der afviste at ratificere den. Uanset om Bush eller Gore var blevet valgt i 2000, havde det udfald været det samme.

  19. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    Man får kuldegysninger (burde ihvertfal få det) blot ved tanken om, hvem der bliver valgt.

    Især, når “vi” kommer lænegere hen.

    Lur mig: På et eller andet tidspunkt kommer “angreb på Iran” på dagsordenen.

  20. Af P Christensen

    -

    På visse væsentlige punkter er det desværre flintrende ligegyldigt om det er Rep. eller Dem. der vælges.
    Af en interessant udsendelse om Wall Street og baggrunden for den globale krise, som DR nylig sendte, fremgik at hverken Clinton eller Obama havde intentioner om at stramme op på anarkiet i finanssektoren, men udnævnte de samme skurke som Rep. havde ladet kredit- og finansmarkedet
    styrte i grus. Kollapset gjaldt kun omverdenen, naturligvis ikke de ansvarlige, der hævede absurde hyrer.
    Og lige så stærk en lobbyisme finanssektoren udøvede, ligeså stærk en ditto står fx. USAs våbenindustri for. Derfor vil en begrænsning i den menige amerikaners adgang til våben eller i antallet af nye krige USA som vil begynde, aldrig komme på tale.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info