Obamas store tortur-problem
46 kommentarerWASHINGTON – 29-4-09
Ovenstående billede hænger på Tuol Sleng Museet i Phnom Penh i Cambodia for at minde om de rædsler, som Khmer Rouge-regimet påførte dets fanger i 1970’erne. De spændte fangen fast til en vandbræt, trak et klæde for hans ansigt og hældte vand ned i hans mund. Fangen kunne ikke spytte vandet ud og trak derfor vand ned i sine lunger – og følte, at han skulle drukne.
Denne tortur-metode har været yndet af bødler siden Den Spanske Inkvisition – og skruppelløse diktaturer, ledet af typer som Hitler, Pinochet, Pol Pot og mange andre, har med stor fornøjelse støttet metoden.
I dag ved vi, at også USA – verdens førende supermagt og demokratiske forbillede – har benyttet denne tortur-form til at forsøge at hive oplysninger ud af deres fanger. I perioden fra 2002 til 2005 godkendte Det Hvide Hus vandbrættet (waterboarding) som en ’udvidet forhørsteknik’ – og vi ved i dag, at metoden blev brugt endog meget hyppigt af USA under forhør med mistænkte terrorister, som i øvrigt blev tilbageholdt i hemmelige fængsler.
Christopher Hitchens, den indflydelsesrige og liberale britisk-amerikanske journalist, har i en artikel i Vanity Fair beskrevet vandbrættets historie og den amerikanske brug af det i krigen mod terror. Endnu mere dramatisk er det at se dette klip, hvor Hitchens frivilligt forsøger sig med en tur på brættet:
[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/4LPubUCJv58" width="425" height="350" wmode="transparent" /]
CIA har selv i et de notater, som nu er offentliggjort om brugen af vandbrættet, nøgternt og køligt beskrevet, hvordan de definerer denne metode:
“In this procedure, the individual is bound securely to an inclined bench, which is approximately four feet by seven feet. The individual’s feet are generally elevated. A cloth is placed over the forehead and eyes. Water is then applied to the cloth in a controlled manner. As this is done, the cloth is lowered until it covers both the nose and mouth. Once the cloth is saturated and completely covers the mouth and nose, air flow is slightly restricted for 20 to 40 seconds due to the presence of the cloth… During those 20 to 40 seconds, water is continuously applied from a height of twelve to twenty-four inches. After this period, the cloth is lifted, and the individual is allowed to breathe unimpeded for three or four full breaths… The procedure may then be repeated. The water is usually applied from a canteen cup or small watering can with a spout… You have… informed us that it is likely that this procedure would not last more than twenty minutes in any one application.”
Tortursagen har fanget præsident Obama i et ekstremt vanskeligt dilemma:
På den ene side har han klart og fuldkomment utvetydigt fastslået, at USA begik tortur under eks-præsident George W. Bush – og han har offentliggjort de regerings-notater, som godkendte de ulovlige krænkelser af menneskerettighederne.
Under sit pressemøde onsdag nat, dansk tid, i Det Hvide Hus lød ordvekslingen sådan her:
SPØRGER: Mener du, at den tidligere regering godkendte tortur?
OBAMA: Jeg mener, at vandbrættet var tortur. Og jeg mener, at det – uagtet hvilke juridiske rationaler, der blev brugt – var en fejl.
Læs eventuelt hele udskriftet af dette spørgsmål og svar fra pressemødet.
På den anden side har Obama udtalt sig undvigende og ganske uklart om, hvorvidt han mener, at der skal rejses retssager mod de amerikanere, der godkendte eller udførte torturen. Først afviste han et retsligt efterspil som spild af kræfter, så antydede han, at det kunne komme på tale, og lige nu holder han sin mund.
Under pressemødet forsøgte journalister flere gange at spørge nærmere ind til, om Obama mener, at der er tale om lovbrud:
SPØRGER: Du har sagt, at vandbrættet efter din mening er tortur. Og at tortur er et brud på internationale love og Geneve-konventionen. Mener du, at den tidligere regering godkendte tortur?
OBAMA: Hvad jeg har sagt – og jeg vil gentage det – er, at vandbrættet breeder vores idealer og vores værdier.
Præsidentens problem er åbenlyst: Hvis han giver efter for en undersøgelse, så ender det måske med, at han må acceptere retssager mod eks-præsident George W. Bush og eks-vicepræsident Dick Cheney. Thomas Friedman, der bestemt ikke er en fan af hverken Bush eller tortur, tværtimod, er inde på dette dilemma i sin klumme i New York Times.
Friedman minder om – men retfærdiggør ikke – hvorfor USA blev drevet til at bryde med egne principper i krigen mod terror. Umiddelbart efter 11. september 2001 stod det klart, at al-Qaeda planlagde et nyt angreb – denne gang formodentligt med en mild form for en atombombe.
Vi fandt ud af, påpeger Friedman, at al-Qaeda opførte sig på måder, vi aldrig havde oplevet før: De var villige til at slå sig selv ihjel i selvmordsattentater. De var rede til at bruge atomvåben. De var radikale islamister, der ville slå hvem-som-helst ihjel. De brugte frygt som våben.
Det var forkert at bruge tortur, påpeger Friedman, men det vil også være forkert at hvirvle USA ind i et langstrakt juridisk efterspil, der vil kløve landet midt over midt i den nuværende økonomiske krise.
Dick Cheney, den tidligere vicepræsident, har aktivt i de seneste uger forsvaret brugen af vandbrættet . Han har især hæftet sig ved, at metoden – ifølge hans oplysninger fra tiden i Det Hvide Hus – rent faktisk gav brugbare informationer. Derfor har han krævet, at også de notater, der angiveligt skulle bevise nytten af torturen, skal frem. Se her hans seneste interview på Fox News – det centrale varer fra 2:30 til 6:30 i interviewet:
Sagen er langt fra ovre. I Kongressen presses Obama fra begge sider: Republikanerne mener, at præsidenten svækker USA, mens Demokraterne i stigende omfang taler om et retsligt efterspil.
Jeg vil følge denne sag tæt her på bloggen – og jeg opfordrer alle til at komme frem med relevante oplysninger. For og imod.
Venlig hilsen
David Trads
46 kommentarer RSS feed
“The object of persecution is persecution. The object of torture is torture. The object of power is power.”
- 1984
Tortur er et symptom på en råddenskab i den amerikanske regering – og det var ikke et middel til at opnå noget som helst – det var tortur for torturen skyld. Sadistiske politikeres udskejelser.
Obama må redde USA som stat og samfund ved at tage hele retsopgøret og straffe de involverede. Især Bush og Cheney.
Mange har allerede glemt hvor stor truslen er for en gentagelse af 9-11 eller det der er værre…
Friedman er en klog journalist, men jeg ved ikke hvordan han kan bedømme at man ikke skulle have brugt tortur. Man må gå meget langt for at undgå et atomangreb mod USA eller anden vestlig stat. Har Obama egentlig taget stilling til hvor langt han vil gå for at undgå det? Noget siger mig, at han ikke selv kan svare på spørgsmålet.
Idealer er meget smukke at beklæde sig med, men når der står tusindvis af uskyldige menneskeliv på spil, så er det resultaterne der tæller.
Obama har et problem.
Han vil formentligt gerne afskaffe brugen af tortur, men hvis han offentliggør de beskrevne dokumenter, der afslører at verdens største vogter af demokrati og frihed, officielt bruger/brugte torturmetoder, fortæller han alverden, at USA ikke kan forsvare sine værdier med demokratiske og humane metoder.
Herudover kan der fra andre demokratiske lande blive stillet krav om, at de ansvarlige skal stilles for retten – måske Bush og Cheney.
Egentlig er det vel ikke så svært: Kampen mod radikalisme og terror handler i vidt omfang om at vinde “hearts & minds” – om at overbevise folk om at demokrati er bedre end diktatur, at menneskerettigheder er bedre end barbari. Hvis den kamp skal vindes, så holder det altså ikke at man selv bruger tortur. det holder ikke at samarbejde med diktaturer og det holder ikke at kidnappe folk (i allierede lande, sågar) og sende dem til afhøring og tortur i formørkede u-lande.
Det amerikanerne har gjort, er præcis det samme som de dømte folk for efter anden verdenskrig, og det var dermed dem selv, der grundlagde det princip, at man er personligt ansvarlig for sine handlinger, også når man får ordre til at begå ulovligheder.
Dermed er det mildt sagt tvivlsomt, om de enkelte soldater og agenter, der stod for den konkrete, fysiske tortur, bør slippe for tiltale, men til gengælg er det ret oplagt, at de politikere og embedsmænd der tog beslutningerne *skal* retsforfølges. Det er det, retssamfund gør.
Det der undrer mig mest er, at U.S.A., – Verdens bedst udrustede nation, ikke har været, – og sandsynligvis ikke vil være i stand til at finde frem til bagmændede, – og likvidere dem… —
Det har U.S.A. jo fuld legitimation til…!
At Bin Laden stadig lever i bedste velgående er en blamage for amerikanernes effektivitet.
Og hvad hensynet til Pakistan angår, er det en sørgelig kendsgerning, at man ikke kan vinde en krig med ubemandede fly, imod enkeltpersoner eller små persongrupper…!
Det er en kendsgerning at Pakistan’s myndgheder hverken har vilje eller magt til at rydde op i de nordlige provinser, hvor ganske åbenbart amerikanernes modstandere holder til, og sandsynligvis får tiden til at gå med at planlægge et eller flere mega-attentater imod Amerika, – eller imod Europa…!
Uanset hvordan Obama måtte søge at begrænse kredsen af personer som måtte blive sat under anklage vil han blive presset fra Spanien. Den spanske mennskerettighedsgruppe som fængslet Pinochet er særdeles aktive og synes ikke at ville lade nogen af de ansvarlige slippe.
Jeg tror spørgsmålet derfor mest er om USA selv vil lede renselsesprocessen eller man forsøger at fedte sig igennem med informationsnægltelse og nægtelse af vidner. Ja til sidst kan der naturligvis blive tale udlevering til Haag. Der vil USA formodentlig så igen stå på sine særkrav. Det hele kan udvikle sig ganske pinligt og uværdigt for en retsstat.
Jeg tror USA gør klogt i at tage tyren ved hornene og selv klare paragrafferne og gøre op med deres egen fortid. Det kan man med rimelighed sige at Tyskland og Frankrig har gjort, Sydafrika formentlig også. Cambodia synes på ret vej. Rusland, Polen og de øvrige østeuropæiske stater har undertrykt emnet. Hvorfor var et retsopgør ikke en betingelse for Øst-Europa for at tiltræde EU?
Når man tænker på de barnagtigheder Republikanerne i 90-erne truede præsident Clinton at starte en rigsretsprocedure imod kan det undre mig at man skulle så langt at Bush måtte gå af før der synes at komme skred i sagen. Begrundede mistanker har der jo aldrig manglet og beviser skal jo netop ikke dokumenteres før en retssag men under en retssag.
Ja, som Friedman selv siger det, er et flertal i USA (og sikker også DK) FOR tortur.
And therefore, the post-9/11 environment remains perilous. One more 9/11 would close our open society another notch. One more 9/11 and you’ll be taking off more than your shoes at the airport. We have the luxury of having this torture debate now because there was no second 9/11, and it was not for want of trying. Had there been, a vast majority of Americans would have told the government (and still will): “Do whatever it takes.”
@ Lasse Hammersoe
Citat:
“Idealer er meget smukke at beklæde sig med, men når der står tusindvis af uskyldige menneskeliv på spil, så er det resultaterne der tæller.”
Kommentar:
Helt enig!
Flere forhørsofficerer (de jeg har set, ikke fra Guantanamo, men fra Abu Graib) har på amerikansk fjernsyn udtalt at de fik flere, mere troværdige oplysninger, hurtigere, ud af bl.a. Al Qaida fanger når de IKKE blev torteret.
Det står i modstrid med Dick Cheneys udtalelser, så ham må jeg også give ret: Offentliggør flere memos. Offentliggør hele molevitten, faktisk. Så kan vi alle selv vurdere.
Personligt tror jeg ikke en dyt på Cheney. Men det betyder jo ikke at hans modstandere taler sandhed, heller.
“Show me the money”!
@Kurt Dejgård,
Ja, lad os se om de metoder har virket eller ej! Og lad os se om det kan betale sig at bryde menneskerettigheder for at redde menneskeliv. Hvis det ikke kan, så er der sandelig ingen grund til at bevare waterboarding m.m.
Noget siger mig dog, at Cheney ikke ville komme med en sådan udtalelse, hvis det var helt bluf…
@ Lasse Hammersø
Intuitivt, vil jeg give dig ret.
Men det er Cheney vi taler om. En mand for hvem virkeligheden er et produkt af “Perception management”.
Tak for de mange kommentarer, som jeg her kort vil kommentere:
@Allan Lindemark
Du drager en interessant parallel til Orwells ’1984′ – den fremtidsroman, hvorfra alene omtalen af ‘Værelse 101′, som er det modbydelige torturkammer, hvor styrets fjende blir udsat for deres værste fobier, giver kuldegysninger.
Jeg vil også henvise til Orwells ‘Kammerat Napoleon’, der dybest set handler om, hvor hurtigt ‘de gode’ blir til ‘de onde’, når først de har magten.
@Lasse Hammersø
Du rejser spørgsmålet om, hvornår tortur er ok. Ifølge FN’s menneskerettighedskonvention er det som bekendt aldrig ok at torturere. Det stiller naturligvis alle i et dilemma, hvis de papirer, som Cheney nu ønsker offentlige, rent faktisk utvetydigt viser, at det betalte sig at torturere. Det tvivler jeg meget på, at de vil gøre, idet Obama i givet fald ville have faret langt mere afdæmpet frem.
@T. Sørensen
Du har ret i, at andre lande kan vælge at retsforfølge USA – i teorien. I praksis vil næppe noget demokrati vælge at gøre det mod en så stærkt allieret.
@Thomas Jensen
Din pointe om, at det ikke holder i længden at forsøge at vinde andre folks ‘hearts and minds’, hvis man selv bruger tortur, minder om den argumentaion, som Obama bruger, når han skal forklare, hvorfor han har standset de såkaldte ‘udvidede forhørsmetoder.’
Det er osse interessant, når du henviser til, at USA selv under retsopgøret efter Anden Verdenskrig støttede synspunktet om, at du alene selv er ansvarlig for brud på menneskerettigheder – også selv om bruddene er godkendt ovenfra. Den holdning deler Obama ikke i dag.
@Kjeld Lehnsdal
Ja, du har ret i, at det er temmeligt barokt, at verdens største militærmaskine ikke kan finde eksempelvis Osama bin Laden. MEN: Hvis han gemmer sig i en hule inde in et bjerg, så har ingen altså endnu formået at finde ud af at kigge gennem en bjergvæg!
@Claus Sønderkøge
Du har ret i, at den spanske menneskerettighedsgruppe er stærk – jeg tvivler dog på, at den er stærk nok til at presse noget vestligt land til at anklage USA officielt. Det er real-politik.
@Kurt Dejgaard
Som journalist støtter jeg naturligvis dit ønske om, at alle notater om krigen mod terror bør offentliggøres – men det vil næppe ske. End ikke under en såkaldt ‘sandhedskommission.’
Venlig hilsen
David Trads
Det er et særkende for ethvert retssamfund i vestlig forstand, at der opretholdes en skarp adskillelse mellem magtens tre myndigheder – den lovgivende, udøvende og dømmende. Det indebærer bl.a., at det ikke er op til politikerne at fælde dom over kriminel adfærd og krænkelser af den eksisterende lovgivning. Men det er så sandelig den udøvende magts pligt at rejse sigtelser, når der foreligger klare indicier på kriminalitet og lovbrud.
Det er klart nok, at politikere kan have forskellige interesser i at rejse sager eller at forhindre, at de bliver rejst. Men skal det politisk hensigtsmæssige være bestemmede for retshåndhævelsen – sådan som Friedman forestiller sig – så er der ikke længere tale om et retssamfund. Allehånde magthavere kan føle sig fristet til at styre domsmagten, men det demokratisk retssamfund er i stand til at afvise den form for magtfordrejning. Hvis USA ikke formår at drage dette skel, er al snak om ‘lederskab’ i verden komplet utroværdig. Man kan håbe på, at det lykkes for civilsamfundets græsrødder at rejse de sager, som politikerne helst vil feje ind under gulvtæppet.
En anden mærkværdig ting ved diskussionen er dens påfaldende mangel på historisk hukommelse og simpel logik. Kun enkelte stemmer har peget på den påfaldende diskrepans mellem retsopgøret efter 2. verdenskrig, som USA stod i spidsen for, og behandlingen af nutidens amerikanske krigsforbrydere – lige fra Vietnamkrigen til Iraq. Hvad var der blevet af processen mod Det tredie Riges topfolk i Nürnberg eller processen mod Eichmann i Jerusalem, hvis Obama dengang havde været præsident? De undskyldte sig jo alle med, at de handlede efter ordrer oppefra – men de gik ikke fri. Hvorfor? Fordi amerikanerne med rette ikke ville acceptere den form for individuel ansvarsfraskrivning. Tror nogen, at amerikanerne i dag vil løslade terrorister, der hævder, at de handler efter ordrer oppefra?
Friedman kan have ret i, at det er klogt at udvise noget, der sommetider betegnes ‘statsræson’ – eller som bare er forståeligt som ‘politics’. Kort sagt et handlemønster blottet for principper og idealer. Måske er det ‘klogt’ – men usselt. Måske er det ‘hensigtsmæssigt’ i forhold til andre, nært forestående dagsordeners chancer for at blive realiseret – men omkostningen er tab af troværdighed. Måske skaber det fred indadtil – men det giver ubetalelig reklame for Al Qaeda.
David Trads svarer Lasse Hammersø på en mærkelig – og forfærdelig – måde:
“Du rejser spørgsmålet om, hvornår tortur er ok. Ifølge FN’s menneskerettighedskonvention er det som bekendt aldrig ok at torturere. Det stiller naturligvis alle i et dilemma, hvis de papirer, som Cheney nu ønsker offentlige, rent faktisk utvetydigt viser, at det betalte sig at torturere.”
Det ser ud, som om Trads ikke ved, hvad ‘principper’ er for en størrelse. Hvorfor i al verden skulle det “stille alle i et dilemma”, hvis det viser sig, at “det kan betale sig” at overtræde menneskerettighederne – eller bare almindelig respekt for andre menneskers liv og værdighed? Hvis man skal tage dette alvorligt, så betyder det – logisk set – at alt, der kan betale sig, udgør et reelt alternativ til, hvad der er etisk og retmæssigt. Hvis det var lykkedes for Stalin eller Hitler at realisere deres fantasier, så ville vestlige demokrater altså befinde sig i et dilemma?
Kære Mihail,
Jeg beklager, hvis mit svar til Lasse Hammersø kunne misforstås – for jeg er naturligvis ikke tilhænger af tortur på nogen måde eller til noget spørgsmål. Min pointe er blot, at den diskussion vil blive udfordret, hvis det viser sig, at ‘vandbrættet’ helt konkret har hjulpet USA til at afværge et voldsomt terrorangreb.
bh
David Trads
David Trads 30. april 2009 kl. 22:52
“Min pointe er blot, at den diskussion vil blive udfordret, hvis det viser sig, at ‘vandbrættet’ helt konkret har hjulpet USA til at afværge et voldsomt terrorangreb.”
Det viser sig netop aldrig da udsagn fremkommet under tortur ikke kan anvendes i en retssag. Den slags udsagn får derfor ikke retskraft og kommer til at stå som en trossag på linie med avisinterviews m.v.
Fundet af ueksploderet nanotermitisk materiale i støv fra de sammenstyrtede World Trade Center-bygninger i New York antyder at det ikke var Osama bin Laden og en flok arabiske mænd med papskærerknive, der fik tårnene til at styrte sammen- men netop det førnævnte supereksplosive og ekstremt varmeskabende sprængstof nanotermit. Se videoen med den danske deltager i undersøgelsen, Niels Harrit, her:
http://www.youtube.com/watch?v=8_tf25lx_3o
Denne video har allerede skabt en del bestyrtelse på nettet, da den omtalte undersøgelse er “peer reviewed”, dvs godkendt af andre videnskabsfolk, og kan dermed godkendes som bevismateriale i en eventuel retssag for at finde de skyldige. Mange er chokerede og har først efter hård kamp måttet erkende at undersøgelsens resultater er sensationelle og ikke til at gendrive- det største problem vil formentlig blive at hive folk ud af deres illusion om den officielle historie om 11.september.. jeg ser en hel del her i denne debat, der ukritisk tror på hvad CIA har bildt dem ind..
David Trads 30. april 2009 kl. 22:06
“Du har ret i, at den spanske menneskerettighedsgruppe er stærk – jeg tvivler dog på, at den er stærk nok til at presse noget vestligt land til at anklage USA officielt. Det er real-politik.”
Det er jo ikke USA som skal anklages men individuelle personer. Når tingene foregår i Spanien er det fordi de der har en lov som giver adgang til internationalt at rejse retssag for disse forhold. Den spanske regering har allerede nægtet at rejse anklage under denne lov men loven giver private adgang hertil, og det er hvad der arbejdes på. Det var vist det samme med Pinochet – det var heller ikke den spanske regering.
Omkring Pinochet var der også en engelsk gruppe så der må være noget brugbar lovgivning der.
Hvorfor hiver Obama-administrationen ikke bare Bush, Cheney og alle andre involverede i retten og får dem dømt for at have tilladt tortur…ganske simpelt fordi en hel del højtstående Demokrater er involveret i sagen.
Nancy Pelosi var medlem af House Intelligence Committee i 2002 og blev briefet om brugen af waterboarding…og hun støttede entusiastisk brugen af tortur …
http://www.thenation.com/blogs/thebeat/258258
Desuden har nedlæggelsen af Club Gitmo ikke nogen betydning i bekæmpelsen af terror…man bruger bare Bagram-basen i Afghanistan istedet…out of sight out of mind.
Skal vi have alle politikere dømt for at yde aktiv støtte til brugen af tortur, så vil der blive temmelig tomt på The Hill.
Det der undrer mig er at så mange kommentatorer er så vilde med at rose Obama for at lukke Guantanamo og lave et opgør om tortur. Men realiteten er at han bare kopierede McCains holdninger.
Obama’s tilgang har vel også været ret amatøragtig – måske fordi det kun er en kopi. For han har ikke sikret at sikkerhedsapparatet føler sig ordenligt sikret, og han har behov for deres støtte og samarbejde. Føler de sig ikke sikre kan han risikere, at de igen laver fejlagtige analyser/konklusioner som han skal basere sin politik på.
Bushs store fejl var at han fjernede kritikerne fra deres poster og det medførte at han fik analyser med de konklusioner sikkerhedsapparatet forventede han ønskede.
Forhåbenligt vil vi se Obama tilføre sikkerhedstjenesterne det mandskab som de har behov for. Men frygten er at han gå tilbage til den fejlslagne taktik, med overtillid til elektronisk overvågning.
Ligeledes er der tegn på at han vil samarbejde og forhandle med terrorgrupper – for på kortsigt at opnå resultater. Denne taktik har desværre gerne, som man ahr set i Pakistan, den tendens at det på længere sigt kan blive meget “dyrt”.
There was a time when being a Republican or even voting for a Republican meant or implied, at least, some sort of commitment to individual liberty vis-a-vis the government. That time is over. Those of us who care about liberty, whether we choose to fight for it inside the GOP or as Democrats or outside as non-partisan freedom-lovers, need to understand that this idea of conservatism as an ally of freedom is currently in eclipse in the GOP. I noted yesterday the staggering casualness with which Republicans are now judging their candidates on their willingness as president to exercise the right to detain any American at will, imprison him without charges, subject him to kangaroo military courts, and torture him if necessary. Glenn Greenwald seconds my point here:
What kind of American isn’t just instinctively repulsed by the notion that the President has the power to imprison Americans with no charges? And what does it say about the current state of our political culture that one of the two political parties has all but adopted as a plank in its platform a view of presidential powers and the federal government that is – literally – the exact opposite of what this country is?
He cites Jefferson’s simple statement:
“I consider [trial by jury] as the only anchor ever yet imagined by man, by which a government can be held to the principles of its constitution.”
Perhaps some conservatives think of Jefferson as too liberal for their tastes. Here is Winston Churchill, fighting a war against the greatest evil imaginable, when the very survival of Britain as an independent and free country was in the balance. He spoke of
“the great principle of habeas corpus and trial by jury, which are the supreme protection invented by the British people for ordinary individuals against the state. The power of the executive to cast a man into prison without formulating any charge known to the law, and particularly to deny him judgement by his peers for an indefinite period, is in the highest degree odious, and is the foundation of all totalitarian governments… It is only when extreme danger to the state can be pleaded that this power may be temporarily assumed by the executive, and even so its working must be interpreted with the utmost vigilance by a free parliament… Nothing can be more abhorrent to democracy. This is really the test of civilisation.”
America is now failing that test. And the Republican party has lost not only its own soul; it is busy mortgaging the soul of America and the West as a whole. On this, there can be no compromise. Until a leading Republican commits to the full restoration of habeas corpus for American citizens, whether the executive considers them an “enemy combatant” or not, no one who loves freedom can support the GOP. In fact, any lover of freedom should consider it a duty to defeat them.
When Barack Obama recruited Winston Churchill into the debate over CIA interrogation techniques, recalling that he never stooped to torture even in Britain’s darkest hour, something about his remarks struck me as oddly familiar.
In his press conference on Wednesday night, the President referred to “an article that I was reading the other day talking about the fact that the British during World War II, when London was being bombed to smithereens, had 200 or so detainees. And Churchill said, ‘We don’t torture’, when the entire British — all of the British people were being subjected to unimaginable risk and threat.”
The diligent American press corps immediately set out to find out which article the President was referring to. The Huffington Post duly tracked down a posting by the British-born journalist Andrew Sullivan on The Atlantic website entitled “Churchill v. Cheney”. Sure enough, that article quoted extensively from an article I had written back in 2006, about Colonel Robin “Tin-Eye” Stephens, the monocled commander of Camp 020, Britain’s wartime interrogation centre, who banned violent interrogation techniques against captured spies.
In two small steps, through the magical Chinese whispers of the internet, a three-year-old article and a hitherto obscure British intelligence officer had morphed suddenly into US government policy.
Along the way, the facts had altered slightly. The 500 enemy spies processed through Camp 020 had become 200. Stephens’s prohibition on torture had been transformed into official Churchillian policy.
But in a wider sense, Mr Obama was right: Churchill presided over a military machine that generally regarded torture as unnecessary, unethical, unproductive and un-British. He never exactly said “we don’t torture”, but he did not need to.
The evolution of this story offers a fascinating insight into the way the Obama presidency works, and the speed of internet news. The story started at Mr Obama’s press conference, was picked up by one website, traced to another, then another, and now, with this article, is heading back into the news spin.
In some ways, Stephens is a most unlikely inspiration for the Democratic President. The MI5 officer was extrovert and extremely right-wing. He was also ragingly xenophobic, given to making remarks about “shifty Polish Jews” and “weeping romantic fat Belgians”. He was, in truth, a bit mad.
A brilliant amateur psychologist, Stephens knew that there were far better ways to break a man than pulling out his fingernails: he used every trick to wring information from captured enemy agents, including the very real threat of execution. Some 16 Nazi spies were executed during the war.
But he was determined that interrogators must never resort to violence. His reasoning had nothing to do with ethics or humanity and everything to do with efficiency. “Never strike a man,” he said. “It is unintelligent, for the spy will give an answer to please, an answer to escape punishment.”
Mr Obama said that Britain’s wartime leader had eschewed torture because of its corrosive moral effect: “Churchill understood, you start taking short-cuts, over time, that corrodes what’s best in a people. It corrodes the character of a country.”
This was certainly not true of “Tin-Eye”, who was not remotely worried about the state of his soul and positively relished the opportunity to break suspected spies by any means short of torture. But any interrogator who resorted to the third degree at Camp 020 was immediately sacked. “Violence is taboo,” he insisted.
Yet Stephens’s methods were psychologically brutal. “Figuratively,” he said, “a spy in war should be at the point of a bayonet.” In the latter stages of the war he was accused of ill-treating prisoners, but was cleared.
To judge by results Stephens’s techniques worked superbly. About 500 spies from 44 countries passed through Camp 020 (almost all picked up thanks to the breaking of the Enigma Code). Under interrogation by Stephens and his MI5 colleagues, most co-operated fully, a few refused and were hanged and dozens were persuaded to become double-agents.
After the war, British spy-masters could boast that the entire German espionage system in Britain was actually working for the Allies. The “Double-Cross System” was one of the most successful espionage operations of all time, thanks in large part to the bristling little martinet with a monocle, who refused to countenance torture.
Det er betænkeligt at David Trads (ham med: Nasser Khader er vor tids Kennedy) citerer en pro-zionist som Thomas Friedmann – en mand som var varm tilhænger af Irak krigen. Det må vi aldrig glemme – alle de som var varme tilhængere af Irak krigen — som f.eks Richard Holbrooke, Hillary Clinton, >i>Uffe Ellemann-Jensen , Anders Fogh Rasmussen m.m.fl. (hvad med dig Trads?) for det siger noget om deres dømmekraft. Støttede du den, så kan din dømmekraft ikke regnes med, så er du et forfærdeligt individ, som skal mobbes og forhånes ligetil dine dages ende.
Det er jo Israel Lobbyens (som arbejder for en klintstat med et beboeligt areal på størrelse med Sjællands) strategi at få så mange mennesker og lande som mulihgt til at dele denne mikro-sytats strategi, thi kun således kan denne fatalt fejlplacerede stat overleve.
Israel største kilde til terror siden 1948, og begge 9(/11′shovedmotivationsfatorer var relateret til Israel
Ingen ‘terror’ kommer ud af det blå, men er altid politisk motiveret, som f.eks alle terror-anslags moder, 11. september 2001, hvis hoved-motivationsfaktor var USA’s støtte til Israels behandling af palæstinenserne i de beasatte områder.
Motivationsfaktor nummer to
Det ses altså at Israel har en hånd med i begge hoved-motivationsfaktorer for 9/11. Derfor er det mere rationelt og omkostningseffektivt at adressere problemet Israel, for eksempel ved at følge blandt andre den Iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad‘s forslag om hvrodan konflikten kan løses effektivt og såre retfærdigt: Alle palæstinensere og deres efterkommere skal have lov at returnere til det land de har navn efter og dernæst have lov at stemme om hvorledes de synes deres fædrene land skal indrettes. Naturligvis skal enhver [tilbageværende] jøde på samme måde have ret til at stemme. Du kan ikke få det mere demokratisk end det: Een man, een stemme.
En forsigtig forudsigelse om udfaldet af en sådan afstemning vil være, at Israel så ville ophøre med at eksistere. Og det ville være en meget god tilng for verdens fred, sikkerhed, stabilitet og økonomi. Med hensyn til det sidste punkt, vær venlig at tænk tilbage til Oliekrisen i 1973-74, som ikke ville være sket hvis dette var gennemført i – skal vi sige 1965, eller de rekordhøje oliepriser indtil Juli 2008, hvor det endelig sytod klart at der ikke bliver nogen militær konfrontation i Iran, og spekulatorer derfor begyndte at cashe deres fortjeneste ind. Udsigten til krig lige midt i verdens vigtigste olieproducerende område kombineret med spekulation i forbindelse hermes, var jo den vigtigste grund til Olieprisens himmelflugt, og dermes også fødevareprisernes ditto.
Jo Israel, og alle de tiltag og krumspring som gøres for at holde dette eksperiment kørende (Irak-krigen f.eks som skulle fjerne en gammel fjende af Irak og palæstinensernes bedste ven og benefaktor) er ganske enkelt verdens største internationale sikkerhedsproblem og det største sådanne siden Anden Verdenskrig
“The nationalist not only does not disapprove of atrocities committed by his own side, but he has a remarkable capacity for not even hearing about them,” – George Orwell.
“We sleep safe in our beds because rough men stand ready in the night to visit violence on those who would do us harm,” – George Orwell.
Finding the right path between those two insights is our challenge. Always.
Hej Danmark,
Hvis vi ikke selv evner at overholde vores egne principper og love, hvordan kan vi saa fremhave os selv som et godt eksempel.?
Naturligvis skal den der bryder loven straffes.
Det er dog det grundlaggende princip vi har med at den lovgivende, den udovende og den dommende magt er adskildt i 3 dele.
Iflg. den danske grundlov kan der ikke oprettese nogen sar domstol af nogen grund, ej heller kan nogen person stilles for en saadan speciel domstol.
Saa naar et demokrati som USA, bryder et saa fundmentalt princip, er det ogsaa et angreb paa landest styreform og demokrati.
Saafremt vi fra Danmark har medvirket til totur, maa de personer, uanset hven de nu matte vare, staa til ansvar for dette.
At afstaa fra dette pricip er dog et direkte angreb og overtradelse af den danske grundlov, af de selv samme personer som havder at folge og forsvarer den danske grundlov og international lov.
Er det ikke?
Med venlig hilsen
Gert Nielsen
Hvor er Poul Høi i grunden henne? Een ville hellere høre på Pouls kloge betragtninger, istedet for dette politisk korrekte inddivid
Sket er sket.
Det er frygteligt og beklageligt at USA har brugt disse metoder.
Det underminerer Vestens opfordring til at lande som Iran og Kina skal behandle fanger og politiske modstandere inde for rammerne af menneskerettighederne.
Det er rigtig godt at USA nu har fået en præsident, der rydder op i tingene ved at offentlige dokumenter, arbejde for dialog etc.
Det er selvfølgelig et dilemma at finde ud af, hvad man skal stille op med dette bagefter.
Samtidig ønsker han at fremstå som beslutsom og klar i mæglet.
Jeg tror han bliver nødt til at købe noget tid ve at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal finde ud af hvordan man håndterer situationen.
Han bliver nødt til at rette beslutningen ind så den nogenlunde flugter med den intenationale straffedomstol og andre sværvægteres anbefalinger.
Måske kan han undgå en egentlig retssag og delvis redde USA’s ære ved at tildele Bush, Cheney og Rice en symbolsk administrativ straf.
De kan få en retskendelse, der fordømmer de beslutninger de har taget og giver dem en bøde.
Og så håbe på at vi alle hurtigt glemmer sagen.
Men, helt at lade de ansvarlige slippe for straf er efter min mening ikke holdbart.
Mihail Larsen,
Jeg er helt enig i det du skriver.
Selvfølgelig burde en sådan sag styres efter reglerne om magtens tredeling og almindelige principper for en retsstat. Men, jeg tror at der er for meget politik og prestige i den til at det vil gå sådan.
En ting er de idealer man taler om ved festlige lejligheder og overfor Rusland og Kina, en anden ting er hvordan man praktiserer disse spørgsmål indadtil.
Det stiller selvfølgelig spørgsmåtegn ved USA som det store fyrtårn.
Men, den nedtur har jo desværre været igang i mange år.
USA’s optræden på den internationale scene er alt for farvet af egeninteresse. Desværre ofte krydret med tykke lag af fordrejninger og løgne.
Tænk f.eks. på grunden til at USA gik i krig i Vietnam. De massive ulovlige bombninger af Cambodja. De mange hundrede tons giftige kemikalier, agent orange, som de hældte ud over landet fra sprøjtefly. Forsøget på at invadere Cuba. Hele Iran-kontra sagen osv.
Jo, jeg tror også det ville være bedst med et egentligt retsopgør. Både for de ansvarlige og for dem, der udførte torturen, bortførslerne og drabene. Men, det er mere et håb end en tro på at det vil ske.
David trads, Du skriver sådan her:
“@T. Sørensen
Du har ret i, at andre lande kan vælge at retsforfølge USA – i teorien. I praksis vil næppe noget demokrati vælge at gøre det mod en så stærkt allieret.”
Jeg blev lidt forvirret om du mener:
“USA er en stærk allieret”
Underforstået, USA er så stærk at et andet land ikke ville turde give sig i kast med en sådan proces. Eller,
“USA er en så nær allieret”
Underforstået, at de er så tætte at andre lande ikke bør forsøge at retsforfølge dem?
(Hvis det er den sidste betydning, så synes jeg måske nok at det også er et argument for netop at gå ekstra til den idet et retsopgør på længere sgt vil stille Vesten stærkere.)
Utroligt at nogle forsvarer tortur. Helt utroligt! Vi snakker ikke om en actionfilm, hvor helten slår banditten i hovedet et par gange og så redder han en million mennesker. Vi snakker om systematisk brug af tortur, hundredvis af gange på både skyldige og uskyldige mennesker.
Fair nok hvis man i et enkelt tilfælde vil bruge tortur til at redde en million – den cia-agent der vælger at bryde alle regler og redde 1. mio mennesker, skal naturligvis stadig dømmes, men mon ikke straffen. Men den statsleder der accepterer at man systematisk torturer, eller blot på den mindste måde letter på reglerne på dette her område skal straffes hårdt. Det er ødelæggende for et system og en nation at torturere. Og enhver der mener det modsatte er ikke demokrat.
(..)men mon ikke straffen bliver mild? skulle der stå..
“in pointe er blot, at den diskussion vil blive udfordret, hvis det viser sig, at ‘vandbrættet’ helt konkret har hjulpet USA til at afværge et voldsomt terrorangreb.
bh
David Trads”
Jo det vil det da sikkert – men så lad diskussionen blive udfordret – og lad tortur forblive ulovligt.
Når man debatterer tortur, så må man også skulel debattere gradbøjningerne og medregne resultaterne af tortur.
Moderat fysik pres, som er et brugt begreb når tortur debatteres er et effektivt redskab som har vist sig meget nyttigt. Redskabet har afsløret mange terrorangreb og forhindret hundreder af døde.
Den moralske omkostning er debatteret.
Fysisk pres, er ligeledes et effektivt redskab, men her er de moralske omkostninger – i Vesten – relativt høje. Resultatet er at man risikerer “at vinde krigen, men tabe freden”.
Direkte tortur, som praktiseres udenfor den vestlige verden er mere tvivlsomt i sine resultater. Ofte er det mere råt end rafineret, og ikke altid velplanlagt. Resultatet når vestlige lande involveres direkte eller indirekte i disse metoder er altid meget høje politiske omkostninger.
Spørgsmålet som mange bør stilel sig er: Hvad vilel du gøre hvis du kunne stoppe et terrorangreb eksempelvis på Nørreport station?
Ville du sætte personen i en hyggelig dansk fængselscelle?
Ville du udsætte ham for moderat fysisk pres, men en rimelig sandsynlighed for at kunne toppe angrebet…
Ville du gå videre, og hvor langt ville du gå for at stoppe et angreb på Nørreport Station, som måske din famile og venner bruger.
Vesten er utroligt dobbeltmoralsk. Vi tordner mod andre lande (specielt i Mellemøsten) der gør brug af Tortur. Men når det drejer sig om vores egen brug af Tortur så vil man ikke holde straffe de ansvarlige. Vi lukker blindt øjnene for vores og vores allieredes ugerninger. En ubehagelige tendens.
@3. T. Sørensen
30. april 2009 kl. 20:10
“Obama har et problem.
Han vil formentligt gerne afskaffe brugen af tortur, men hvis han offentliggør de beskrevne dokumenter, der afslører at verdens største vogter af demokrati
og frihed, officielt bruger/brugte torturmetoder, fortæller han alverden, at USA ikke kan forsvare sine værdier med demokratiske og humane metoder.”
Undskyld, men terrorisme truer ikke værdier men menneskeliv. Så hvis en civilisation ved at kæmpe med beskidte midler kan redde dens civile, er det selvmord at sætte en abstraktion over menneskeliv. Noget andet er så, at brugen af forhørsmetoderne måske har været ulovlig, hvilket selvfølgelig skal undersøges.
@C. Hansen
Hvilken dokumentation har vi for at tortur og moderat fysisk pres har hjulpet til at opklare noget som helst?
Det synes jeg er et ret væsentligt spørgsmål at forholde sig til inden man overhovedet begynder at sælge ud af Vestens trpværdighed ed at bruge disse metoder.
Vi bliver desværre fyldt med løgn.
Var der WMD i Irak?
Var der forbindelser mellem Saddam Hussein og Al Qaida?
Tror du på at Bush, Rumsfeld og Cheney m.fl. ikke vidste dette?
Blev den USA’ske flåde angrebet ud for Vietnams kyst?
Hvad med svinebugten?
Når de beviseligt lyver om årsagerne til at gå i krig så har jeg ikke tiltro til, at vi får sandheden at vide ang. resultaterne af tortur.
Det er og bliver en glidebane.
C. Hansen 1. maj 2009 kl. 11:21
“Spørgsmålet som mange bør stilel sig er: Hvad vilel du gøre hvis du kunne stoppe et terrorangreb eksempelvis på Nørreport station?”
Jeg ville naturligvis stoppe det – hvad ellers!
Så ville jeg iøvrigt være lidt ked af at jeg kun har fat i en lille uintelligent fisk – og at fangsten derfor ikke har præcedens.
Der vil på den anden side være grund til at glæde sig over at sådant viser at terrorismen stadig er uintelligent og derfor ikke truer samfundsmodellen grundlæggende.
Den samfundsmodel som vi som bekendt har så stor fornøjelse af selv at ødelægge i disse år. Disse terrorister skulle jo nødigt tage ‘legetøjet’ fra os.
Kære David Trads
Du skriver i et svar (30. april 2009 kl. 22:06) at offentliggørelsen af alle sagens detaljer næppe vil ske, og det er jeg enig i.
Jeg vil i den anledning spørge til din professionelle vurdering som journalist:
Var Cheneys kommentar om også at offentliggøre resultaterne af forhørene, så folk kan se at de havde en effekt, et bluf, efter din mening?
(Et “Put Up or Shut Up”, velvidende at der ikke bliver tale om noget meningsfuldt “Put Up”?)
De bedste hilsner
Kurt Dejgaard
@Per Hansen
Jeg er sikker på, at ethvert regime, demokrati eller diktatur, altid vil kunne finde en undskyldning for tortur, hvis regimet ønsker at praksisere tortur.
Man kan undskylde sig med at ville beskytte borgere, bygninger, militærvæsen osv.
Problemet er, at der startes en endeløs glidebane, hvor et demokratisk regime efterhånden vil ligne et diktatur.
I praksis skal der jo etableres et system – et tortursystem – der skal forestå handlingerne.
En stat i staten – som i diktaturer.
Hvis det skulle ske i flere vestlige demokratier, vil systemet på et tidspunkt også blive aktuelt i Danmark, under henvisning til vi skal beskytte borgere, bygninger, installationer, militær osv.
Det forekommer uvirkeligt i dag, og forhåbentligt sker det aldrig.
Derfor er det vigtigt at der ikke er noget demokrati der praksiserer tortur, fordi så er det reelt ikke noget demokrati mere.
“Når man debatterer tortur, så må man også skulel debattere gradbøjningerne og medregne resultaterne af tortur.”
Nej. Det skal man ikke. Ikke hvis man gerne vil bo i noget der bare ligner en retstat, hvor alle er uskyldige til det modsatte er bevist, og generelle retsprincipper overholdes.
[...] Trads er i sit saglige hjørne på Berlingske-bloggen og fremstiller ganske godt Obamas dilemma om tortursagen: Glemme eller retsforfølge, eller måske endda (uden at ville det) retfærdiggøre? Hvad ville [...]
… Regardless, Churchill and Great Britain didn’t quite take the firm stand against “torture” that Obama and Sullivan suggest. During the war, the Brits ran an interrogation center, “the Cage,” in one of London’s fanciest neighborhoods, where they worked over 3,573 captured Germans, sometimes brutally. The Free French movement, headquartered in London, savagely beat detainees under the nose of British authorities. From 1945 to 1947, Colonel Stephens himself ran the Bad Nenndorf prison near Hanover, Germany, where Soviet and Nazi prisoners were treated far more brutally than those at Guantanamo Bay. Stephens was court-martialed, and cleared, for some of the alleged atrocities. …
http://article.nationalreview.com/?q=MTZhZjVlMmJhYzBjMWJjZDVlMDk3ZjM0NGRiMTEwNjg=
Har du et synspunkt Tom Vilmer – så kom med det.
Hvis du ikke kan finde ud af andet end at kopiere andres materiale – så hold dig væk.
Hop ned af den høje hest, bette Claus – og tænk selv. Men OK – for andre tungnemme: Det der står i den citerede tekst er, at sejrherrerne fra den rigtige side under den sidste gode krig, med Churchill i front, også brugte tortur. Hvilket Obama – og diverse andre – åbenbart ikke ved, og derfor viderebringer jeg det. Hvis du ikke kan se det interessante i det, så bladr blot roligt videre.
Jeg har desværre ikke selv nogen som helst synspunkter – bortset fra en mistanke om at myten om den sidste gode krig misbruges til at skabe et forvrænget billede af “de gode” og “de onde”. Ideen om at Hitler blev bekæmpet uden beskidte metoder bliver ofte brugt som et argument for at også vore nye krige er gode, og kan kæmpes med stuerene metoder og ren samvittighed.
Personligt finder jeg det hyklerisk, at det er helt i orden at lemlæse modparten, lige indtil vi har fanget ham. Men reglen er det eneste og tynde forsvar, det har været muligt at skabe mod det militære barberi – og bør derfor beskyttes. Orv – så var der et synspunkt alligevel.
Jeg kopierer hjertensgerne andres materiale, da jeg ikke selv har gravet i de historiske arkiver. Men med Claus Sønderkøges højst ubehagelige attitude, skal jeg nok pænt undgå fremover at nærme mig debatter, som han har taget fuld ejendomsret over.
Jeg kunne ikke drømme om at forsøge at begrænse dine muligheder for at deltage Tom Vilmer. Jeg bad dig blot om at undlade at udbrede propaganda.
Mange gør den slags og jeg forstår egentlig ikke hvorfor Berlingske ikke sikrer at personer som dyrker den slags ikke bliver blokeret.
Jeg læser naturligvis aldrig den slags og regner med at kun familiemedlemmer m.v. læser den slags gift. Grundlaget må være at man står frem med almindelige identifikationsoplysninger, som du jo også gør, samt at man præsenterer en problemstilling, supplerer andres oplysninger og/eller tager personlig stilling pro et contra.
Der er intet som helst galt med ikke personligt at have dykket ned i arkiverne. Et spørgsmål kan være en udmærket måde at finde et hjørne for at begynde.
Det er ikke nødvendigt at være professor for at deltage – interesse og viden om egne begrænsninger er fuldt tilstrækkeligt til at deltage i demokratisk debat.
Nettet strammes om Dick Cheney m.fl. – jamen så er det da godt USA har fået SVINEINFLUENZAEN at beskæftige sig med -
@38. T. Sørensen
“Jeg er sikker på, at ethvert regime, demokrati eller diktatur, altid vil kunne finde en undskyldning for tortur, hvis regimet ønsker at praksisere tortur.
Man kan undskylde sig med at ville beskytte borgere, bygninger, militærvæsen osv.”
Hvis CIA har tortureret fanger og derved tilvejebragt brugbare oplysninger, eller har formodet, at brugen af skærpede forhørsmetoder ville tilvejebringe sådanne oplysninger, er det et skøn, hvis faktualitet du kan betvivle, men den faktiske grund til brugen af disse metoder har i ´så fald ikke været et påskud men reel. Det, at den senere måtte have vist sig at være uberettiget, gør den jo ikke til et påskud eller en undskyldning for diktatoriske intentioner.
Skærpede forhørsmetoder er blevet brugt til alle tider i vidt forskellige samfund, hvilket de jo ikke ville være blevet, hvis ddisse ikke i enkelte tilfælde var effektive. Der var en grund til, at tyskerne kunne knække danske modstandsgrupper under anden verdenskrig, og man kan også gå ud fra, at russerne gav rådt for usødet, da de trængte ind i Tyskland i 1944-1945. Argumentet mod skærpede forhørsmetoder kan dderfor ikke kategorisk fremføres som, at disse bare er statens påskud for mere repression og arrogation af diktatorisk magt. Måske er brugen af disse forhørsmetoder i visse tilfælde ren intimidering i et forsøg på at fremtvinge offentlige “tilståelser” som over for de anklagede i moskvaprocesserne. Men brugen af skærpede forhørsmetoder til at fremkalde offentlig ydmygelse er jo noget ganske andet end brugen af samme til at tilvejebringe oplysninger. Begge dele er ifølge gældende retstilstand ulovlig, men det er vigtigt at anerkende den moralske forskel.
Et andet argument mod brugen af tortur – eller skærpede forhørsmetoder – er frygten for udbredelsen af disse forhørsteknikker til en desto mere diffus kategori af hemmelige tilfælde. Det er et pragmatisk argument, hvis gyldighed jeg anerkender, men ikke morálsk ækvivalent med at sige, det var forkert at underkaste Khalid Sheikh Mohammed skærpet forhør i tiltro til, at behandlingen ville tilvejebringe brugbare oplysninger.
Personligt ville jeg ikke føle moralske anfægtelser, hvis skærpede forhørsmetoder blev brugt over for beviselige terrorister; og brugen af disse teknikker ikke skabte uheldig præcedens. Men fordi man næppe kan betro staten en så vidtgående magtudøvelse, må brugen af denne forblive ulovlig. Jeg kan dog stadig ikke se noget moralsk problem i at underkaste terrorister, om hvis skyld der ikke hersker nogen tvivl, skærpet forhør, hvis det er gavneligt for den nationale sikkerhed.
Jeg vil derfor hævde, at Obama ikke så meget har et moralsk tortur problem, som et rule of law problem. Visse embedsmænd har måske eller måske ikke overtrådt amerikansk lov, for hvilket de naturligvis skal efterforskes. Men præsidenten har ifølge forfatningen magt til at benåde alle forbrydelser mod De forenede stater, hvilket jeg håber han gør. Patriotiske embedsmænd skal naturligvis ikke tilbringe en dag i fængsel, fordi slynglen Khalid Sheikh Mohammed har haft det lidt ubehageligt. Han skulle snarere være glad for, at han fortsat er i live, og at amerikanerne efter presseomtalen at dømme brødføder hans to drenge.